DET ER SÅ LIDT DER SKAL TIL

Med Nabohjælp hjælper du og dine naboer hinanden med at højde øje med huset, bl.a. i ferierne.
Det er kedeligt for tyven, men rigtig rart for Jer. Erfaringer viser nemlig, at du med Nabohjælp kan undgå op til hvert 4. indbrud. Og så er det helt gratis at være med

Du kan læse meget mere på www.nabohjælp.dk 

Du kan også få god viden på www.stopindbrud.dk eller på
www.dkr.dk (Det Kriminal Præventive Råd).

Her kan du også tilmelde dig, ligesom du kan læse meget mere om hvad nabohjælp er.

Få klistermærker og nabohjælpsredskab - gratis
Når du tilmelder din husstand til Nabohjælp, får du klistermærker til din postkasse og hoveddør. Du får også adgang til et digitalt nabohjælpssystem, der gør det lettere at koordinere nabohjælpen med dine naboer.

Sådan gør du:
* Du tilmelder dig direkte på www.nabohjælp.dk eller app’en ’Nabo-hjælp’.
* Har du ingen mobiltelefon eller e-mail, kan du udfylde og indsende tilmeldingsblanketen, som findes på www.nabohjælp.dk/materialer. Denne kan også rekvireres via Det Kriminalpræventive Råd, hvis man ingen computer har.


Bestyrelsen i Grundejerforeningen vil opfordre ALLE husstande i vores kvarter til at tilmelde sig ordningen.
Det giver bedre tryghed for dig og for alle andre beboere i området.
På generalforsamlingen 2014 deltog Politiet, der fortalte om Nabohjælp, og om hvordan man generelt kan mindske risikoen for indbrud.

Hvis tilstrækkelig mange tilmelder sig ordningen, vil bestyrelsen overveje, om vi skal indkøbe og opsætte skilte med Nabohjælp, således at potentielle indbrudstyve ved, at vi er opmærksomme på hinanden i kvarteret.

Tyverialarm
Det er altid en god ide med tyverialarm. Der findes 2 former for tyverialarm. Den ene type er med månedlig abonnement.
Hvis man ønsker at få installeret en tyverialarm uden at skulle betale kr. 200-400 pr. måned til et abonnement, så kan det også lade sig gøre. Der findes mange gode systemer idag. Bestyrelsen anbefaler ikke nogle systemer frem for andre.
Vi er dog blevet anbefalet et system, og dette giver vi hermed videre. Det er et alarmsystem der hedder ICONNECT. Det er et trådløst 2-vejs system, der kan give alarm til en eller flere pc, en mobiltelefon eller en smartphone.  Det er et gennemtestet system. Når man har betalt systemet, er det ingen faste månedlige abonnementer. Systemet forhandles i Nyborg af Nyborg El. Kan du ikke selv starte systemet op, kan Nyborg El klare dette for dig. De kan kontaktes på tlf. 65312395 for nærmere oplysninger om pris med og uden installation.
Vi anbefaler som sagt ikke et bestemt mærke. Vi vil bare gerne anbefale, at du tager stilling til, om du ønsker tyverialarm installeret.